22. november 2024

Fra i dag og frem til og med søndag, gennemfører politiet en landsækkende kontrol af manglende brug af sikkerhedssele og anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Kontrollen er en del af det fælleseuropæiske færdselssamarbejde i TISPOL.

Brug af sikkerhedssele er stadig et af de vigtigste midler til at nedsætte antallet af dræbte og kvæstede i biler. Havarikommissionen har i en rapport ”Hvorfor sker ulykkerne” dokumenteret at manglende selebrug er en afgørende skadefaktor.

6.863 køretøjer standset i 2013
Ved en tilsvarende kontrol i 2013 blev der udført 138 kontroller over hele landet. Der blev standset 6.863 køretøjer. 1.060 personer blev sigtet for manglende anvendelse af sikkerhedssele, ligesom 48 førere blev sigtet for ikke at have spændt børn i bilen fast.

663 personer blev sigtet for at have anvendt håndholdt mobiltelefon under kørslen.