I Ladegårdsparken i Holbæk er man igang med et storstilet projekt – nemlig opsætning af solceller på boligblokkenes tage.
Ideen er god: der er nemlig penge at spare på strømregningen, når man “høster” solens energi og bruger strømmen til fælles forbruget. Men for at solcellerne skal fungere optimalt, skal de være rene, og det er åbenbart et problem.
I et nyhedsbrev som afdelingsbestyrelsen har sendt rundt til samtlige beboere, kan man læse, at mågerne i bebyggelsen udgør et problem:
“Der er en del måger i bebyggelsen. Der sidder ofte en række på rygningerne af tagene. De vender næbet mod byen hvilket medører at bagpartiet kommer ud over solpanelerne. Det medfører en mængde møge lort på solpanelerne og dermed begrænsning af udnyttelsen”, skriver afdelingsbestyrelsen.
Man kan også læse i nyhedsbrevet at grunden til at mågerne flokkes i Ladegårdsparken er, at der er beboere som smider madaffald ud på de grønne områder, hvilket man gerne vil have stoppet med det samme.
“Madaffald tiltrækker både rotter og måger”, skriver bestyrelsen.