17. maj 2024

En 18-årig mand fra St. Merløse blev tidligt lørdag morgen anholdt efter et større sladsmål uden for et diskotek i Sct. Hansgade i Roskilde.

Kort efter klokken fem blev politiet kaldt ud til stedet hvor 15-20 personer var kommet i slagsmål. Flere patruljer, herunder hundepatruljer, blev sendt afsted for at skabe ro i området.

Da politiet ankom til stedet havde en grupper med etnisk danskere og en anden gruppe af anden etnisk oprindelse været i slagsmål med hinanden. De tilstedeværende blev anmodet om at forlade området for at skabe ro, men mange efterkom ikke politiets anmodning, så politiet valgte at bruge politihundene for at vise alvoren i anmodningen, men det havde ingen effekt.

Politiet anholdte en 18-årig mand fra St. Merløse og det førte til ophidselse blandt de tilbageværende, der i samlet flok løb mod politiet. Yderligere fem mænd i aldereren 19-23 år blev anholdt -og flere af dem blev bidt af politihunde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet blev alle løsladt efter sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, så de, der var blevet bidt, kunne bringes til skadestuen til undersøgelse og eventuel behandling.