22. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

Glemsomme øboere, skal betale fuld pris for færgen. Foto: Rolf Larsen.
Glemsomme øboere, skal betale fuld pris for færgen. Foto: Rolf Larsen.
Er man beboer med folkeregisteradresse på Orø – så er det gratis at rejse med færgen – men glemsomme øboere, må til lommerne.

I følge “Regulativ for billettering” for Færgefarten Orø-Holbæk er det gratis for Orøs borgere at sejle med færgen. Det fremgår af regulativets kapitel 6, hvor der bl.a. står:

“Passagerer, der ifølge Folkeregistret er bosiddende på Orø (øboere), sejler gratis inkl. cykel / invalidebil. Færgefarten udsteder et frikort til alle øboere med navn, adresse og fødselsdag.”

Frikortet skal så fremvises ved billettering og man kan også blive bedt om at vide sundhedskort eller anden ligitimation.

Men har man glemt sit frikort – eller for invalidebilers vedkommende, det blå invalideskilt. Så skal der betales almindelig takst efter de gældende priser. Det betyder, at en voksen skal betale 32 kroner for en enkelt tur eller 52 kroner for dobbelttur, børn under 12 skal betale henholdsvis 17 kroner og 28 kroner, og at det koster henholdsvis 62 kroner og 100 kroner for at få invalidebilen med færgen.

Orø færgen udsendte så sent som i dag en “huske SMS” til alle der er tilmeldt færgeoverfartens SMS-ordning om reglerne i tilfælde af, at man har glemt sit frikort.

3 thoughts on “Glemsomme Orø-borgere skal betale for færgen

  1. Ja, det er mere end rimeligt. Hvor svært kan det være at huske sit kort.

  2. Det er absolut helt fair.

    Skulle man som borger glemme sin pung hjemme, med frikort og betalingskort, bliver man blot skrevet op og får en regning tilsendt senere på prisen for overfarten + 40,- i gebyr… det er endda stadig fair.

    Har man det hele, skal man bare huske papirbonnen også, det er beviset på at din overfart er registreret (essentielt er det din billet), skulle der være kontrol i Holbæk.

Comments are closed.