Fra middagstid i dag blev det igen muligt for tunge køretøjer at benytte Munkholmbroen.
Decembers oversvømmelse gjorde ikke alvorlig skade på Munkholmbroen. Derfor er det igen fra middag i dag tilladt for tung trafik at benytte broen.
Broen har siden 20. december været spærret for køretøjer over 3,5 tons efter decembers voldsomme oversvømmelser i forbindelse med stormen Bodil. Lejre og Holbæk Kommune har brugt tiden til at undersøge om broen led skade under oversvømmelserne, og det har vist sig, at der ikke er sket væsentlige skader på broens lejekonstruktioner. Derfor er afspærringen for køretøjer over 3,5 tons totalvægt ophævet, og de tidligere vægtbegrænsninger genindført.