27. juli 2024

Så smukt bliver det ikke i julen. Foto: Jens Jäpel.

Så smukt bliver det ikke i julen. Foto: Jens Jäpel.
Så smukt bliver det ikke i julen. Foto: Jens Jäpel.
I’m dreaming of a white christmas.. sang den amerikanske crooner Bing Crosby i en af de populæreste julesange gennem tiderne – og det bliver kun i drømmene, at vi får hvid jul i år.

– Jeg tør godt sige det klart: Vi får ingen hvid jul i år, siger jourhavende hos VejretOnline.dk, Jesper Christensen og fortsætter:

– Juleaftensdag kan vi forvente temperaturer på mellem 5 og 10 grader hele døgnet og muligvis lidt regn.

Vanter, ski og kælke er skidte julegaver
Med en manglende udsigt til snevejr i julen, bør man måske overveje det endnu engang, inden man giver vanter, ski og kælke som julegaver. Så hellere et par skøjter, som man kan bruge på skøjtebanen IsRosen i Holbæk – også når det er plusgrader.

– Temperaturen forventes at holde sig vel over frysepunktet døgnet rundt i juledagene og der er muligheder for skyer og måske lidt regn, fortæller Jesper Christensen på baggrund af prognoserne på VejretOnline.dk.

Om den manglende sne får nogen konsekvenser for Julemandens muligheder for at komme rundt med kanen for at aflevere gaver, må vi vente på at se.