23. november 2024

I går valgte byrådet at sende aben – eller sponsoraftalen med Holbæk B&I – videre til det nye byråd. Men modstanderne af aftalen kalder det “spild af tid”.

Borgmester Søren Kjærsgaard sagde efter onsdagens byrådsmøde til TV2/Øst, at han først forventer, at sagen kommer på dagsordenen til februar.

Begrundelsen for udskydelsen skal være, at der er kommet nye oplysninger frem, som man derfor ønsker at undersøge nærmere.

Men modstanderne mod at indgå en sponsoraftale til 3,6 millioner kroner over tre år, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne tager udskydelsen med sindsro.

Socialdemokraternes Steen Klink konstaterer overfor Holbaekonline.dk, at flertallet for sponsoraftalen er væk og kalder udskydelsen for “spild af tid”.

Dansk Folkepartis John Harpøth er enig med Steen Klink:

– Jeg tror blot det var en manøvre som blev foretaget for det ikke skulle blive et nej. Og grunden til vi ikke krævede en afstemning, var fordi vi stadig kunne tælle. I det nye byråd, vil der heller ikke blive flertal for at dække et underskud.

Når det nye byråds samles bliver det enhedslisten som medlemmer og de har allerede meldt klart ud, at de er imod forslaget til den nye sponsoraftalen mellem Holbæk Kommune og Holbæk B&I.

Tavhed
Holbaekonline.dk har sendt flere spørgsmål omkring sagen til både Borgmester Søren Kjærsgaard, Kultur og Fritidsudvalgsformand Emrah Tuncer og til formanden for Holbæk B&I Brian Bo Jensen, men har endnu ikke fået svar.

Læs også: