2. maj 2024

Det kan koste dig jobbet at 'dampe' på en e-cigaret, hvis du er ansat i Holbæk Kommune. Arkiv foto: Michael Dorausch.

Det kan koste dig jobbet at 'dampe' på en e-cigaret, hvis du er ansat i Holbæk Kommune. Arkiv foto: Michael Dorausch.
Det kan koste dig jobbet at ‘dampe’ på en e-cigaret, hvis du er ansat i Holbæk Kommune. Arkiv foto: Michael Dorausch.
Fremover må ansatte i Holbæk Kommune ikke ryge i deres eget hjem. Det vedtog byrådet på sit møde onsdag aften.

Mange rygere har i de seneste år følt sig udsat for en hetz, og den følelse bliver nok ikke mindre med en ny rygepolitik for Holbæk Kommune som et stort flertal i byrådet vedtog på sit møde onsdag.

Holbæk Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, med sundhed og trivsel i fokus.

Kommunens ansatte skal optræde som rollemodeller og derfor ønsker man ikke, at nogen bliver set ryge offentligt.

Den nye rygepolitik forbyder fremover medarbejdere i Holbæk Kommune i at ryge når de f.eks. er på kursus – også selvom det foregår i en helt anden ende af landet og der er minimal chance for, at en Holbækborger skulle have fundet vej dertil og kunne opdage det.

Rygepolitiken betyder også, at ansatte som har hjemmearbejdsplads ikke må ryge i deres eget hjem i arbejdstiden.

De ellers meget populære e-cigaretter sidestilles af Holbæk Kommune med almindelige cigaretter, piber, cerutter og cigarer og er også omfattet af rygepolitiken..

Grunden er, som det fremgår af en folder kommunen har lavet, at: “Holbæk Kommunes institutioner, bygninger og materiel skal være røgfri – indendørs og udendørs alle døgnets timer, alle ugens dage og hele året rundt.”

Fyringsgrund
Og politiken er ikke uden trusler mod de ansatte, som har hang til røg: Det er kort og godt ikke tilladt at ryge i arbejdstiden og det kan få “ansættelsesretlige konsekvenser”, hvis den ansatte overtræder rygepolitiken – populært sagt, så er det fyringsgrund.

Ifølge rygepolitiken er det ledelsen, der har ansvaret for at rygepolitiken overholdes og lederne har pligt til at gribe ind overfor ansatte, som alligevel tager et hvæs på en cigaret i arbejdstiden.

Ingen rygning mens ansatte er på besøg
På plejecentre, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner samt i private hjem, hvor der kommer medarbejdere fra Holbæk Kommune, kan den enkelte borger beslutte om der må ryges eller ej – men der må bare ikke ryges, når der er ansatte fra kommunen til stede og borgeren skal lufte grundigt ud inden den ansatte kommer.

For dagplejen gælder de, at de lokaler der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum skal være røgfrie hele døgner. I andre lokaler i dagplejerens hjem, hvor børnene kommer, skal være røgfrie i den periode hvor børnene er tilstede.

Gælder også byrådet
I forslaget om rygepolitiken var byrådsmedlemmerne oprindeligt fritaget fra at skulle overholde rygereglerne. Med andre ord, så ville de pålægge medarbejdere og borgere i kommunen nogle regler, som de ikke selv behøvede at efterleve. Men da rygepolitiken blev vedtaget i onsdags, blev det også besluttet at byrådsmedlemmer også skal følge rygepolitiken.

For rygepolitiken stemte Jan Sohn (A), Erik just Petersen (A), Steen Klink, Carsten Fink (A), Finn Martensen (A), Jørgen Topsøe(A), Ole Brockdorff (A) og Jørgen G. Jensen(A), Bjarne Hansen (C), Agnete Dreier (F), Jens M Steensgaard, løsgænger, John Harpøth (O), Finn Nielsen (O), Peter Sørensen (V), Pernille Kruse (V), Søren Kjærsgaard (V), Rasmus B. Larsen (V) og Bjarne Kongsted (V).

Imod rygepolitiken stemte: Sine Agerholm (A) og Jens G. Kristiansen (A), Emrah Tuncer (B), Jørn F. Christensen (F), Claus Nexø Jensen (V), Søren Christensen (V) og Kenny Jensby (I).

Og tre undlod at stemme: Kangatharan Kandasamy (A), Chr. Ahlefeldt-Laurvig (V) og Søren H. Rasmussen (V).

5 thoughts on “Omfattende rygeforbud i Holbæk Kommune

  1. Det her er altså helt ude i hampen – og så er der nogle helt basale FEJL i dette anti-ryge-koncept.

    At folk ikke må ryge i eget hjem, hvis de sidder og arbejder på en af kommunens computere ?? Er det fordi kolleger kan blive inficeret af computeren, hvis den på et tidspunkt bringes ind til kommunens lokaler ?? Og dette forbud forstår jeg også gælder for politikerne (hvilket selvfølgelig er helt rigtigt – man giver ikke andre en medicin, som man ikke selv vil tage). Men dvs.: når en politiker i sit eget hjem ringer på den telefon eller arbejder på den computer, som han/hun har modtaget fra kommunen, så må han/hun ikke ryge samtidig?? Og man skal vel først have luftet godt ud, før man ringer op eller modtager et telefonopkald ???

    Så er der dagplejerne. Det er helt klart for enhver, at INGEN børn må udsættes for røg. Det ved vi alle. Men hvis dagplejeren eller familien eller venner på besøg, når børnene ikke er til stede, damper i de andre lokaler, så skal man ikke have den store svinepasser-prøve for at VIDE, at det siver ind overalt !! Selvom dørene mellem rummene er lukkede (og det kan de jo nødvendigvis ikke være, idet man skal ud og ind af rummene) hvis altså ikke boligen er opdelt med brandsikrede vægge mellem plejeafdelingen og privaten. Og det tvivler jeg på, at de er.

    Så det er simpelthen bare ikke godt nok !!

    Når der kommer plejepersonale ud til borgerne, som skal have en eller anden form for hjælp, og borgeren (som jo nødvendigvis må være dårlig/syg – ellers fik de ikke pleje) ikke har orket eller evnet at lufte godt ud, går personalets så bare sin vej og overlader borgeren til sig selv (så kan han/hun jo “lære det”) ?????
    Eller hvad er filosofien bagved denne del af forbuddet ??

    Mage til mak-værk skal man da lede længe efter.

    For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at jeg absolut er ikke-ryger, er gift med en mand, som overhovedet ikke kan tåle andres dufte (røg, parfume etc.) – og jeg står 100% bag de regler, som siger, at INGEN må udsættes for røg, som de ikke selv kan vælge fra.

    MEN dét her !!!!!! Gud-bevare-os-for-uigennemtænkte-politikertiltag.

  2. Der er noget helt galt når kommunen (arbejdsgiver eller ej) bestemmer hvad de ansatte må i deres eget hjem.

  3. Selvfølgelig kan en arbejdsgiver ikke bestemme, hvad en ansat skal om må i eget hjem. Grudlovens § 72 – Boligen er ukrænkelig.

    Hvis der skal bestemmes i egen hjem kræver det en dommerkendelse.

    Alle ønskes en rygende god jul, samt et røgfyldt nytår.

  4. Hvis dette tiltag skal være med til at gøre medarbejderne sundere, hvad skal der så ske med dem som spiser chips, chokolade og sovs? Dem som drikker sodavand, sukkersødet saft og juice? Dem som i det hele taget indtager en masse tilsætningsstoffer via mad/drikke i stort set alt?
    Hvad med den parfume som tilsættes bla. gips plader og andre steder det er fuldstændigt unødvendigt?

    Få motion i byen blandt bilerne/toget/busserne? Er det sundt?

    Mange tror de er sunde fordi de spiser salat, men de glemmer lige sprøjtegiften?

    Hvem kender konsekvenserne?

    Der er ingen grund til at blive fanatiske, vi kan ikke undgå at “svine vore kroppe” fuldstændigt.

  5. Det er jo et eller andet sted noget der skal afprøves ved. f.eks. retten, hvad de må og ikke må lave forbud mod.

    Jeg er “vokset” op med at en pause er ens egen tid, ikke arbejdsgiverens – og derfor må du i realiteten gøre hvad du vil – om du futter ned til supermarkedet efter cola eller om du du vil ryge.
    Noget andet er det hvis man står til rådighed, så er dine pauser betalt, og så er de arbejdsgiverens… Men jeg tror ikke kommunen betaler alle medarbejderes pauser…

    Værst, føler jeg vel næsten er at fagforeningerne ikke er inde i dette (af hvad jeg ved af), for deres medarbejderes bedste interesse – det kan næppe være interessant for dem at arbejdsgiveren skal bestemme hvad medarbejderne laver eller ikke laver i pauserne (ryger eller ej).

    Selv har jeg de da sådan, at ingen skal bestemme hvad jeg laver, eller om jeg ryger, i mine pauser – det er mine egne… men jeg går gerne ud for området, tager mærket arbejdstøj af osv. Det føler jeg er det mindste…

Comments are closed.