Den tidligere Nordvest FC Sportschef Martin Jungsgaard er blevet fyret som træner i Næstved BK.
Fyringen fra den sydsjællandske 2. divisionsklub skete i sidste uge ovenpå et efterår, som ikke havde givet den pointhøst, som han havde satset på i klubben. Ledelsen besluttede derfor, at tiden var inde til nyt blod på cheftrænerposten.
Martin Jungsgaards kontrakt ville ellers udløbe til sommer, men klubben har altså valgt at afbryde samarbejdet nu.
På trods af fyringen og de manglende point, roser klubbens ledelse den nu tidligere træner:
– Martin skal have stor ros for sit arbejde. Ikke mindst for, at han i den grad har højnet træningsniveauet i klubben. Ledelsen i Næstved Boldklub siger tak til Martin for tiden hos de grønne, og ønsker ham al mulig held og lykke i hans fremtidige virke, heddet det i klubben officielle meddelelse.
I Næstved BK er man nu på udkig efter en ny træner, som kan gå igang med det arbejde, der skal føre klubben op i 1. divison.