4. oktober 2024

En bil med lidt for megen fart på, men hvem er gerningsmanden? Foto: Jesper von Staffeldt.

En bil med lidt for megen fart på, men hvem er gerningsmanden? Foto: Jesper von Staffeldt.
En bil med lidt for megen fart på, men hvem er gerningsmanden? Foto: Jesper von Staffeldt.
Mange af os kender den her situation: Man kommer hen til sin parkerede bil og opdager der er kommet en ridse på siden, fordi en eller anden har smækket sin bildør op i ens bil. Og udtrykket “en eller anden ” er valgt helt bevidst fordi gerningsmanden/kvinden i mange tilfælde har “glemt” at lægge sit visitkort. Ærgerligt for som regel er der en selvrisiko på bilen på et par tusinde kroner.

Men i dette tilfælde drejer det sig mere om en bildør. I nat hørte min genbo på Brøndevej 47b et brag, men var ikke klar over hvad der var skyld i dette. Men han fik syn for sagen, for her til morgen så han et stort hul i sit plankeværk, en kraftig stolpe var knækket og en pergola var mast.

Dette stykke af naboens grund hvor uheldet var sket vender ikke direkte ud til Brøndevej , men til en stikvej , som fører ind til bl.a. MC Islands klubhus.

Så hvis der er nogen her på Orø som har opdaget en bil der mindst må have fået et par skrammer på kofangeren , så henvend dig til Holbaekonline.dk på tlf. 59470632 . Allerbedst var det hvis gerningsmanden meldte sig.

1 thought on “Orø: Du glemte at lægge dit visitkort

  1. Nu er sagen kommet lidt nærmere en opklaring : Der er fundet en klap mærket Renault til strømudtaget til en trailer/anhænger, samt rester af hvid maling , altså er bilen hvid og af mærket Renault og er monteret med et anhængertræk. Det kan godt være en lidt større bil, da der kun er et kort stykke at accelerere på og bilen derfor må have haft en hvis vægt for at kunne knække en kraftig stolpe monteret på en betonklods i jorden .Og som min nabo lidt humoristisk siger – han er dog en meget fredsommelig mand : Melder gerningsmanden sig så kan han få både en klap og et klap

Comments are closed.