3. maj 2024

Nykøbing Sj. Stadsorkester er blandt dem, der spiller til Holbæk Musikalske aftener. PR Foto.

Nykøbing Sj. Stadsorkester er blandt dem, der spiller til Holbæk Musikalske aftener. PR Foto.
Nykøbing Sj. Stadsorkester er blandt dem, der spiller til Holbæk Musikalske aftener. PR Foto.
Onsdag d. 13. november afholder Holbæk Musikalske Aftener sæsonens andet arrangement i Realskolens Teatersal.

De medvirkende er denne gang Holbæk Symfoniorkester, Holbæk Sangkor samt Nykøbing Sj. Stadsorkester.

Symfoniorkestret indleder programmet med en række populære værker fra det klassiske repertoire, deriblandt Carl Nielsens ‘Orientalsk Festmarch’, og Offenbachs festlige ouverture til ‘Orfeus i Underverdenen’. Herefter overtager Holbæk Sangkor scenen og underholder med danske sange, afvekslende med sange af Sting og Mozart.

Efter pausen er det Nykøbing Sj. Stadsorkester, der under ledelse af tidligere solotrompetist ved Radiosymfoniorkestret, Ole Andersen, vil underholde med musik fra bl.a. Andrew Lloyd Webber og Vera Lynns verden.

Se mere om billetsalg og Holbæk Musikalske Aftener på www.musikalskeaftener.dk