Holbæks kvinder vandt søndagens kamp mod Nykøbing F. i kvindernes 3. division.
Gæsterne var først ude af starthullerne og fik kampens første scoring. Men Holbæk fulgte hurtigt efter og bragte sig foran ved at lave to scoringer inden der var gået to minutter.
Og derefter var Holbæk hele tiden foran. Efter nu minutter var stillingen således 7-4 til hjemmeholdet.
Et godt Holbæk forsvar og et skidt Nykøbing angreb gjorde, at Holbækkerne efter 24 minutter var foran hele 15-5 og da de to hold gik til pause, var det med stilingen 17-6.
Men efter pausen rykkede gæsterne hurtigt og lavede det ene overraskelses angreb efter det andet på et nærmest overrumplet Holbæk-hold. Lynhurtigt fik Nykøbing to bolde i Holbæks net og da holbækkernes kontraer endte med upræcise skud mod gæsternes mål, blev frustrationen nærmest til at føle.
Selvom gæsterne brændte et straffekast, så skulle der gå syv minutter af 2. halvleg før det lykkedes holbæk at få et mål. Da var stillingen 18-10.
Men så fandt Holbækkerne sig selv og fik orden på spillet, selvom gæsterne pænt fulgte med. I 20. minut var stillingen således 23-17 til hjemmeholdet.
Holbæk fik igen styr på angrebet og pressede Nykøbing, der havde flere hurtigere kontraer, de ikke kunne udnytte. Med de sidste minutters høje tempo lykkedes det Holbæk at udbygge føringen til slutresultatet 28-19.
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.