22. november 2024

Tyske flygtninge fra Østpreussen ankomer til Meldorf station i Slevsvig-Holsten. Foto: Bundesarchiv, Bild 146-1987-058-08 / CC-BY-SA.

Tyske flygtninge fra Østpreussen ankomer til Meldorf station i Slevsvig-Holsten. Foto: Bundesarchiv, Bild 146-1987-058-08 / CC-BY-SA.
Tyske flygtninge fra Østpreussen ankomer til Meldorf station i Slevsvig-Holsten. Foto: Bundesarchiv, Bild 146-1987-058-08 / CC-BY-SA.
‘Vi klarede den jo’ – sådan siger Ulla Larsen, der som barn måtte flygte fra Østpreussen, da de rusiske tropper rykkede ind. Nu fortæller hun historien om sin dramatiske barndom.

2.verdenskrig fascinerer stadig mange danskere især mænd i alle aldre. Se blot hvad der er af udsendelser på DR 2 og DR K om emnet.

Men efterhånden er der ikke så mange danskere tilbage som selv har oplevet krigen. Men en af disse danskere er Ulla Larsen som er født i Østpreussen, og som barn måtte flygte, da russerne rykkede ind i den østlige del af det stortyske rige. Gauleiterne i dette område var meget tilbageholdne med at give tilladelse til evakuering før i allersidste øjeblik for ikke at skabe panik, og tit blev ordren givet så sent, at russerne i bogstaveligste forstand stod i baghaven. Og russerne var frygtet, dels p.g.a. den Goebbelske propaganda, dels var russiske soldater kendt for at voldtage kvinder i stor stil hvad enten de var 8 år eller 80. Men tyskerne havde jo heller ikke ligefrem opført sig eksemplarisk da de rykkede ind i Rusland.

En del østpreussere flygtede ud til kysten, og omkring 250.000 landede i Danmark lige omkring krigens slutning. Først i 1949 forlod den sidste tyske flygtning Danmark.

Sammen med sin mor flygtede Ulla Larsen gennem Tyskland og endte sin flugt i en interneringslejr lige syd for grænsen. Senere mødte hun en dansk mand og blev gift med ham, deraf efternavnet Larsen.

Den 10. november fortæller Ulla Larsen om sine barske oplevelser under en søndagscafe på Møllevang i St. Merløse mellem kl. 14 og 16.

Foredraget er arrangeret af Ældresagen i Tølløse. Entre : medlemmer 35 kr, ikke medlemmer 45 kr. Prisen er incl kaffe / brød