28. marts 2024

Vinden hev og sled så voldsomt, at stilladset på denne boligblok var tæt på at styrte sammen under stormen den 28. oktober. Foto: Rolf Larsen.

Vinden hev og sled så voldsomt, at stilladset på denne boligblok var tæt på at styrte sammen. Foto: Rolf Larsen.
Vinden hev og sled så voldsomt, at stilladset på denne boligblok var tæt på at styrte sammen. Foto: Rolf Larsen.
Hjemmeværnet blev sent mandag aften sat ind i Ladegårdsparken for at passe på, at folk ikke bevægede sig rundt i området mellem blokkene midt i boligområdet.

Mandagens storm hev og sled så voldsomt i stilladserne på tre af blokkene, at der var fare for at de ville styrte sammen. I sær stilladset på blok 11 var tæt på at kollapse i vinden.

Holbaekonline.dk var flere gange i løbet af mandagen tilstedet i boligområdet, hvor hele den midterste del var spærret af og folk blev nægtet adgang.

Allerede først på eftermiddagen havde vinden så godt fat i stilladset på blok 11 at det stod og svajede. Klokken 16.30 sendte brandvæsnet alle mand fra stationen i Holbæk til Ladegårdsparken – dvs. ca. 25 brandfolk. De blev sat ind for at holde folk væk fra området på grund af nedstyrtningsfaren og flyvende genstande.

En ambulance blev også sendt til stedet og holdt standby i tilfælde af, at nogen skulle komme tilskade.

Beboerne i blok 11 blev bedt om at blive indendøre og beboere, som endnu ikke var kommet hjem fik besked på, at de måtte vente til det var forsvarligt at komme ind.

Senere på eftermiddagen blev beboerne på 4. sal bedt om at forlade deres lejligheder, fordi vinden nu havde så godt fat i stillads og en overdækning på taget, at muligvis ikke var sikkert for dem, at opholde sig i deres lejligheder.

I første omgang lød beskeden, at beboerne nok ikke ville kunne komme til og fra deres lejligeder før ved 22-tiden.

Vinden hev og sled i blokkenes tagoverdækning og i noget stof, som stilladserne var pakket ind i. Både tagoverdækning og indpakning blev revet i stykker og flere steder på blokkene kollapsede tagoverdækningen eller blev revet løs. Ifølge de foreløbige meldinger skal nogle af lejlighederne på 4. sal have fået revner, fordi der blev hevet så voldsomt i stilladserne, som var fastgjort til boligblokkenes vægge.

Da Holbaekonline.dk igen lagde vejen forbi Ladegårdsparken ved 22-tiden var beskeden fra politiets indsatsleder på stedet, at man havde tilkaldt Hjemmeværnet og nu ventede på, at de skulle komme. Så ville Hjemmeværnsfolkene eskortere beboerne tilbage til deres opgange og derefter holde vagt natten igennem for at holde nysgerrige væk og sørge for, at beboerne ikke færdedes i de afspærede områder.

Ifølge politiets besked, havde man også bedt hjemmeværnsfolk holde vagt ved blok 11, hvor der, efter stormen var løjet af, fortsat var fare for, at stilladset ville kollapse.

Se videoen herunder for at få et indtryk af hvordan stormen hev og sled i stilladserne i Ladegårdsparken.

1 thought on “Web-TV: Stilladser tæt på kollaps i Ladegårdsparken

  1. Obs. Holbaekonline .Dk er ramt af stormen : Redaktøren bor i Ladegårdsparken og er evakueret og Deres udsendte på Orø har sin bil fastklemt i garagen hvor et stort træ ligger over. Kun vor fotograf Michael Johannnessen er en fri fugl

Comments are closed.