22. november 2024

Dansk Folkeparti fremsætter forslag om, at kommunen skal stille arealer gratis til rådighed til mobilmaster i tyndt befolkede områder. Foto: Rolf Larsen.

Dansk Folkeparti fremsætter forslag om, at kommunen skal  stille arealer gratis til rådighed til mobilmaster i tyndt befolkede områder. Foto: Rolf Larsen.
Dansk Folkeparti fremsætter forslag om, at kommunen skal stille arealer gratis til rådighed til mobilmaster i tyndt befolkede områder. Foto: Rolf Larsen.
Når byrådet samles onsdag aften i den kommende uge, skal de tage stilling til et forslag fra Dansk Folkeparti om at kommunen vederlagsfrit stiller areal til rådighed til mobiltelefonselskaberne.

Rundt om i Holbæk kommune er der, som vi tidligere har skrevet, stadigvæk områder, hvor mobiltelefondækningen er meget ringe. Teleselskaberne opsætter typisk deres mobiltelefonmaster i de områder, hvor der er et kundegrundlag for opsætningen og det resulterer i, at de tyndere befolkede områder ofte har en ringere mobildækning. En af barriererne for bedre dækning er, at mobiltelefonselskaber skal betale leje for det areal hvor masten skal stå. Derfor skal der være et vis kundegrundlag før det bliver interessant for selskaberne.

Men en ny lov fra 1. oktober 2013 har åbnet mulighed for, at kommuner i visse tilfælde kan stille deres arealer til rådighed gratis eller til en meget lav leje til mobilselskabernes master. Og det kan måske hjælpe de tyndt befolkede områder til at få bedre mobildækning.

Hos Dansk Folkeparti ser man meget gerne, at dækningen forbedres og derfor har partiet nu fremsat et forslag, om at kommunen udlejer kommunale arealer og bygninger til opsætning af mobiltelefonmaster til en markedsleje på 0 kroner. Det skal ske efter en konkret vurdering og hvor kundegrundlaget er så spinkelt, at en markedsleje på 0 kroner afspejler markedsvilkårerne i området, dvs. at der ellers ikke ville blive rejst en mobilmast.

Tjener 300.000 kroner på maste-jord
Kommunen udlejer i dag en række lokaliteter til mobiltelefonselskaber og det giver kommunen en lejeindtægt på ca. 300.000 kroner. De allerede indgåede aftaler vil ifølge forslaget ikke umiddelbart blive berørt af forslaget.

Det forventes da heller ikke, at det får nogen økonomiske konsekvenser for kommunen, da udlejning af en række arealer til 0 kr. kun vil ske der, hvor kommunen i øvrigt ikke ville kunne forvente at få en markedsbestemt lejeindtægt.

Intet krav i forslag om ny teknologi
Da Udby i sommers fik en fin ny mast sat op ved mellem ridehallen og fodboldbanerne på Kirkevej var det gammel teknologi, der sad i toppen af masten. Den nye mast indeholdt kun de gamle standarder 2G og 3G og understøttede ikke det nye 4G LTE netværk, som ellers kan give meget højere internethastigheder.

Der er intet i Dansk Folkepartis forslag, som forpligter mobiltelefonselskaberne til at levere den nyeste teknologi, som modydelse til at de får stillet kommunale arealer gratis til rådighed.

1 thought on “Dansk Folkeparti: Gratis leje til mobilmaster

  1. Undskyld mig – men hvorfor pokker er der intet krav fra kommunen om, at masterne selvfølgelig ikke skal sættes op med gammel teknologi installeret?? Det er da nærmest “molbo”.
    Vi må da håbe, at der ved drøftelsen på onsdag af dette udmærkede forslag fra DF bliver præciseret, at masterne selvfølgelig skal indeholde nutidig teknologi !!!

Comments are closed.