Sommerens kæmpesucces med cruise-ture, har givet Holbæk-Orø overfarten blod på tanden til nye cruise-eventyr.
Således kan man fredag den 30. august tage på solnedgangscruise med Holbæk-Orø færgen.
Turen starter fra Orø kl. 20.00 og varer en time. Prisen er 59 kroner.
Cruisedeltagere, der kommer fra Holbæk får 40% rabat på færgebilletten til og fra Orø ved køb af en tur/retur billet, dvs. prisen bliver så 38 kroner for en voksen og 18 kroner for barn.
Ta’ ungerne med på cruise-togt i efterårsferien
Når skolerne får efterårsferie i uge 42, er færgeoverfarten klar med et godt tilbud til de mange familier, der holder ferie med børnene i efterårsferien.
Her vil der nemlig være mulighed for at komme på cruise til Bramsnæs Bugten. Turene foregår mandag, tirsdag og torsdag i uge 42 med afgang fra Holbæk kl. 10.00 og ankomst i Holbæk kl. 11.20.
Prisen er 75 kroner.