7. oktober 2024

Sparekassen Sjælland har ansat en ny underdirektør. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Det var her hos Sparekassen Sjælland, at en sparebøsse og en iPad blev stjålet tirsdag morgen. Arkivfoto: Rolf Larsen.
En 38-årig mand er blevet anholdt og sigtet for tyveri af bl.a. en sparebøsse fra et kontor hos Sparekassen Sjællands hovedkontor på Isefjordsallé i Holbæk.

Tyveriet skete tirsdag morgen og udover sparebøssen blev der også stjålet en iPad. Sparebøssen blev senere fundet tømt i en parkeringskælder hvor et vidne havde st en mand tømme den.

Sagen blev efterforsket og på baggrund af signalementet fra vidnet kørte politiet til en adresse i Nykøbing Sj. hvor man anholdte en 38-årig mand. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politiet svarede den anholdte til signalementet, men han nægtede at kande noget til tyveriet.

Da politiet så ransagede hans bopæl blev den stjålne iPad fundet og som en sidegevinst fandt betjentene en pose med et hvidt pulver, der viste sig at være ca. 1,5 gram amfetamin.

Den 38-årige blev derfor sigtet for både tyveri og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Efter afhøring til sagerne blev han efter beslutning fra Kriminalforsorgen løsladt fra politiet, men genindlagt på et sygehus som følge af en tidligere dom.

Han vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne skal afgøres, oplyser politiet.