Den 22-årige afghanske mand, som mandag eftermiddag blev stukket i skulderen med en kniv, er nu selv sigtet i sagen. Det skriver sn.dk.
Som vi skrev i går, så henvendte den 22-årige sig til nogle tilfældige Aldi-kunder mandag eftermiddag omkring kl. 17.30. Han havde et blødende sår i skulderen fra et knivstik og blev kørt til behandling på skadestuen på Holbæk Sygehus.
Politiets efterforskning ledte til en 18-årig afghansk mand, som blev anholdt, mistænk som gerningsmand til knivstikkeriet.
Netavisen sn.dk skriver i dag, at knivstikkeriet var kulminationen på et længere tids uvenskab mellem de to mænd. Afhøringen af de to har resulteret i, at det 22-årige knivoffer er blevet sigtet for trusler på livet, mens den 18-årige er sigtet for at have stukket den 22-årige med kniv. Der var dog tale om et uheld, ifølge den 18-årige, skriver sn.dk.