
Line Vester i spidsen for Holbæk Garden. Lørdag blev hun kåret som Danmarks bedste tambourmajor - søndag blev hun kåret til verdens bedste tambourmajor. Arkiv foto: Michael Johannessen.
Torsdag morgen drager Holbæk Garden til Frederikshavn for at deltage i DM for garder hvor i alt 31 garderkorps konkurrerer i discipliner som bymarch, indendørs koncert og ikke mindst tattoo/show – og her er Holbæk Garden et af landets bedste korps.
‚Boot camp‛ i Jernløse
Holbæk Garden har i de seneste tre dage været samlet på skolen i Nr. Jernløse til ‚boot camp‛, hvor de har trænet op til DM. Men der har også været tid til at se video og hygge sig:
– Det giver rigtig meget at være sammen på den her måde. Vi får virkelig arbejdet med tingene, og samtidig er der tid til at lave sjov og slappe af sammen. Det giver en fantastisk stemning, siger Tobias Sørensen, der spiller trombone i garden.
Spændte gardere
Sidste år blev Holbæk Garden nummer to samlet, kun slået af Roskilde Garden, så det er en flok forventningsfulde og spændte gardere, der torsdag morgen sætter sig i bussen og kører mod nord:
– Det er mange rigtig gode korps med, så konkurrencen er benhård, men vi har øvet os godt og udviklet på både musik og show, så det bliver spændende at se, hvad det rækker til, siger Tobias Sørensen.
Fredag skal garden konkurrere i koncert for trommer, koncert for harmoniorkestre og bymarch. Lørdag skal garden vise sit tattoo, mens det ved søndagens præmieoverrækkelse bliver offentliggjort, hvem der har vundet både samlet og i de enkelte kategorier.
PØJ – PØJ Holbæk Garder i kan bare det der.
Held og lykke og lad os håbe på en god placering.
Med hilsen
Ole Brockdorff.