En brand der onsdag eftermiddag hærgede et dobbelthus i Knabstrup var måske påsat.
Kort efter klokken 13 i går blev politi og brandvæsen sendt ud til en brand i et bindingsværkhus på Knabstrupvej. Huset var delt i to lejemål, hvor branden var opstået i det ene. Lejemålet udbrændte, på trods af brandfolkenes indsats.
Det stod hurtigt klart, at der muligvis var tale om en påsat brand. For der døren var brudt op, da brandvæsnet nåede frem og der lå værktøj på stedet.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter kommunikationsmedarbejder Simon Schwaner, at politiet har en mistanke om, at branden kan være påsat.
Politiet er nu i gang med at efterforske branden.
Læs også: Brand i dobbelthus – halvdelen udbrændt