29. marts 2024

Holbaekonline.dks royale-redaktion igang med at gennemgå regentparrets program og planlægge netavisens dækning af besøget. Foto: Merete Ruud Hansen

Næsten live – sådan kan man beskrive Holbaekonline.dks dækning af Regentparrets besøg på Orø mandag.

Vi har i de seneste uger intensivt dækket forberedelserne til det royale besøg på Isefjordens perle. Men her stopper vores dækning ikke.

Holbaekonline.dk har ikke mindre end fire fotografer og journalister på pletten til at dække besøget. Og de får nok at se til, for der er mange ting Regentparret skal nå at se både sammen, og hver for sig.

På forsiden af Holbaekonline.dk vil der løbende blive lagt nye billeder fra besøget, som kører i slideshow. Udover fotos, optager vi også video, så vores læsere kan få det hele med. Dertil kommer en lang række artikler om de kongelige, besøget, Orø og Orøborgerne.

Der er altså masser af grunde til at følge det kongelige besøg på Holbaekonline.dk.

1 thought on “Sådan dækker Holbaekonline.dk regentparrets besøg

Comments are closed.