Bestyrelsesformand i Holbæk Forsyning A/S John Harpøth var den ene af to hovedtaler ved genåbningen af Genbrugspladsen i Holbæk fredag. Læs hele hans tale her.
Velkommen alle sammen, jeg håber ikke i er blevet døve af affaldsmusikken fra Trash. Vi kender til mange former for genbrug, men det er første gang jeg har oplevet at affald også kan blive til musik.
Mit navn er John Harpøth hvis nogen ikke skulle kende mig så er jeg bestyrelsformand for Holbæk Forsyning A/S.
Jeg har glædet mig meget og det ved jeg også at resten af bestyrelsen og ikke mindst de medarbejder som kommer til at have den daglige arbejdsdag her på pladsen. Det er en stor glæde for mig, at kunne byde alle velkommen her på den nye genbrugsplads.
I kære kunder af vores genbrugspladser ved jeg også har glædet jer til denne dag, specielt jer som kommer på cykel eller med trillebøren, der må være en del affald som har taget plads op derhjemme og nu kan I endelig blive af med det.
Jeg håber vi kan blive fri for lange bilkøer, sæsonen med haveaffald har altid været en udfordring, vi håber at indretningen vil gøre processerne nemmere og hurtigere.
Jeg tror vi alle kan blive enig om en ting, at vi trængte til en ny genbrugsplads her i Holbæk, en ny plads som er indrettet med sidste ny viden, en plads som lever op til de nyeste krav inden for arbejdsmiljø, selv et kundetoilet er der blevet etableret. Med andre ord så var tiden simpelthen løbet fra den gamle plads, det tror jeg alle er enige med mig i.
Alt dette betyder også at der vil blive sat nye krav til jer som kommer med genbrugeligt affald, hvorfor siger jeg genbrugeligt affald, det gør jeg fordi affald ikke er affald men en resurse som kan genanvendes.
Derfor håber jeg også at I vil hjælpe os med en ting, nemlig det, at I fremover skal kalde genbrugspladsen for genbrugspladsen. En genbrugsplads er ikke en ”omlastning” og det er ikke en ”station”, det er en genbrugsplads. Holbæk genbrugsplads.
Det er en lille ting, men det betyder rigtig meget.
Når vi kalder det en genbrugsplads, så er det fordi vi på genbrugspladsen er forpligtiget til at genanvende og nyttiggøre det affald I afleverer.
Vi giver et eksempel på det inde i teltet, hvor I kan læse hvordan bioaffald bliver til kompost og energi.
Rent træ er en ny fraktion som har vist sig at være gode priser på, ydere mere bliver det genbrugt til nye spåndplader, og sådan kunne jeg blive ved med andre fraktioner. Det er det vi mener, når vi siger at affald er en ressource.
Vores arbejde med genbrugspladserne handler både om det rent praktiske, med at sortere, finde vej og losse og læsse, men også om at finde nye muligheder i markedet for at afsætte vores fraktioner og det går faktisk rigtig godt.
Endnu en ny fraktion er flamingo, der både kan genanvendes som isolation og i gulvbelægninger. Her har vi i et stykket tid samarbejdet med Galaxy Gulve, en lokal virksomhed der bruger flamingoen i deres gulve.
Der kommer helt sikkert nye fraktioner til og nogle lægges samme, eller splittes op. Det er et vilkår, fordi affaldsmarkedet er under forandring og vi er nødt til at være på forkant., netop fordi den nationale recurcestrategi vil sætte helt nye krav til sortering og genbrug. Vi er på forkant her i Holbæk og de øvrige pladser, det er også en del af grunden til, at vi har bygget en ny og mere fleksibel genbrugsplads.
Det har selvfølgelig kostet kassen at bygge pladsen op fra grunden, men det har kostet mindre end en ny genbrugsplads et andet sted og den nye plads giver bedre muligheder for effektiv drift. Det er noget vi har haft med i vores overvejelser, husk på det er jeres penge som i betaler ind til affaldsordningen vi disponere over, derfor gør vi investeringer med omtanke.
Den nye genbrugsplads i Holbæk, som vi åbner i dag er en investering, der kommer jer som kunder til gode, fordi servicen bliver forbedret og som i sidste ende er med til at give stabile priser. Jeg tror nemlig på, at den bedste måde at sikre stabile priser for kunderne, er ved at Holbæk Forsyning A/S er på forkant af udviklingen, så vi kan udnytte de muligheder, der kommer i fremtiden.
Det er en festdag for os i dag. Vi har fået en ny genbrugsplads i Holbæk, så vi kan tilbyde vores kunder ordentlige forhold, god service og hvor medarbejderne har ordentlige forhold, samtidig med at vi kan udvikle forretningen.
I de kommende år vil vi bruge dagen til at fortælle om vores affaldsarbejde og vise vores kunder, hvad der sker med affaldet, efter I har afleveret det.
Vi er startet i dag, hvor I kan prøve en af vores affaldsbiler eller gå ind i teltet og lære mere om hvordan vi genanvender. Og husk så på at affald er en resurse som omsættes til penge og nyttiggørelse.