Den danske stand up-komiker Lina P. lægger vejen forbi Holbæk på sin turne med showet ‘Linda P’s hovedpine’.
Linda P har fået nok. En altopslugende hovedpine fylder langt de fleste af hendes vågne timer.
– Der er sket en del indenfor det sidste års tid, der har givet mig hovedpine. Det kan være små irritationsmomenter i løbet af dagligdagen, der ikke var der før. Og det at have kastet sig ud i noget, der hører voksenlivet til. F.eks. kan det godt give hovedpine at blive gift. Er der noget, der kan give mere hovedpine end dét? Ja, at blive gift med en pige. Der er ligesom dobbelt op på hovedpine for mig..
Sådan siger Linda P selv om afsættet for sit nye show, hvor hun hiver sit private rod og kaos frem og sorterer det for øjnene af publikum. Med vantro harme, harcelerer hun sig igennem livets ulidelige latterlighed.
Linda Ps show kan ses på Holbæk Teater onsdag d. 22. januar 2014.