En mistanke om ulovlige dopingmidler fik i går specialpatruljen fra lokalpolitiet i Holbæk til at ransage en 18-årig mands bopæl i Holbæk.
Under ransagningen fandt politiet 5 ampuller med ulovlige dopingmidler, en kødøkse gemt i en sofa samt regnskab, som politiet mener er et såkaldt ‘narko-regnskab’.
Med baggrund i regnskabet ransagede politiet også den 18-åriges uindregistrerede bil, hvor politiet fandt to digitalvægte, en røverhue og et sæt stjålne nummerplader, der viste sig at være stjålet på Ågerupvej, Vipperød, for en uge siden.
Den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod dopingmidler samt tyveri af nummerpladerne. Under afhøringen blev den 18-årige også afhørt omkring de andre fund og politiet vurderer nu, om det vil medføre yderligere sigtelser.