I går gav både forskere og praktikere gav politikerne i Holbæk Kommune viden til det videre arbejde med en ny sundhedspolitik for kommunen.
Konferencen fandt på Elværket i Holbæk og sundhedsaktører fra kommunen og udefra var mødt op for at diskutere og præge indholdet af den kommende politik.
– Det var virkelig en vellykket dag, hvor vi fik hældt en masse viden ind i hovederne. Konferencen bestyrkede mig i min opfattelse af, at sundhedsområdet bliver stadigt vigtigere for kommunerne, siger Louise du Plessis de Richelieu (F), der er formand for Udvalget for Voksne.
Sammen med resten af deltagerne overværede hun en række oplæg der handlede om strukturel forebyggelse og ulighed i sundhed, sundhedsbegreber og sundhed i kommunerne, livskvalitet og mental sundhed samt politik i praksis.
Udvalget for Voksne arbejder skal nu arbejde videre med politikken på baggrund af konferencen men også input fra borgerne.
– Vi har et stort ønske om at få borgerne med ind tidligt i arbejdet. Derfor er sundhedspolitikken også på dagsordnen på mange af forårets dialogmøder i lokalområderne og samtidig har vi oprettet hjemmesiden www.holbaek.dk/sundhedspolitik, hvor man kan være med til at bidrage. Det håber jeg, der er mange, der vil gøre, siger Louise du Plessis de Richelieu.
– Sundhed spiller en rolle på rigtig mange områder i vores kommune. Det er måske et af de områder, der berører allerflest borgere på de allervigtigste områder i livet. Alene af den grund er arbejdet med politikken rigtig interessant slutter Louise du Plessis de Richelieu