Stole-tyve fængslet

Denne artikel er publiceret den 22. februar 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Tre mænd, som natten til torsdag blev anholdt og sigtet for indbrud i DiBa-bank i Holbæk, er blevet varetægtsfængslet.

De tre mænd blev anholdt natten til på Holbækmotorvejen i retning mod øst ved Gevninge efter at der var begået indbrud i banken på Ahlgade.

I banken var der stjålet tre læderstole og de samme tre læderstole var i mændenes bil, da de blev standset af politiet.

Alle tre blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør og her valgte dommeren at varetægtsfængsle dem frem til den 19. marts.

Der er tale om to mænd på 20 og 21 år fra Greve samt en 23-årig mand fra Brøndby.

Leave a Reply