Tre mænd blev i nat anholdt efter et indbrud i DiBa bank på Ahlgade i Holbæk.
politiet fik klokken 01.51 fik politiet melding om, at ser var indbrud i banken og at indgangsdøren var brudt op.
Politiet sendte flere patruljer til området, og en af patruljerne fik på Holbækmotorvejen i retning mod øst ved Gevninge kontakt til en personbil, hvor der ud over tre mænd også var tre læderstole.
Da de tre mænd ikke umiddelbart kunne give nogen troværdig forklaring på, hvorfor de tre kostbare stole var i bilen, anholdt politiet to mænd på 20 og 21 år fra Greve samt en 23-årig mand fra Brøndby.
Kort efter anholdelsen af de tre mænd fik politiet kontakt til bankpersonale, som kunne oplyse, at der ved indbruddet var stjålet netop de tre læderstole, som de anholdte medbragte i bilen.