Det kunne være endt meget galt, da en bilist i dag mistede herredømmet over sin bil.
Bilisten kom omkring kl. 11.22 kørende ad Kongsdalsvej ved Mørkøv, men i et sving lige før Kongsdal Gods mistede føreren herredømmet over bilen og kørte ud over en skråning i den modsatte side. Heldigvis – må man sige – ramte bilen et træ og blev standset, for ellers var bilen endt i en sø.
Bilens fører kunne selv kravle ud af bilen og på godset var man behjælpelig med at få vendt og flyttet bilen.
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.