22. november 2024

Big Fat Snake spiller sin legendariske 'One Night of Sin' koncert i Stadionhallen. PR Foto.

Big Fat Snake spiller sin legendariske ‘One Night of Sin’ koncert i Stadionhallen. PR Foto.

Lørdag den 9. marts besøger et af Danmarks mest populære orkestre Holbæk.

Det sker i 10-året for albummet og DVD’en “One Night of Sin”, der var en optagelse af den legendariske koncert på Værket i Randers, hvor Big Fat Snake sammen med Elvis’ The TCB Band og koret The Sweet Inspirations spillede en perlerække af hits.

CD/DVD’en solgte over 130.000 eksemplarer, og tv-showet har været vist et par gange med næsten en million seere. Så der er uden tvivl mange, der glæder sig til at opleve koncerten live.

Når Big Fat Snake spiller i Stadionhallen vil bandet være flankeret af korpigerne “Sweet Infiltrations”, og bandet vil spille de numre, som også blev spillet den fantastiske aften i Randers for 10 år siden

Ser frem til koncert
Big Fat Snake glæder sig til koncerten:

– Vi ser meget frem til at spille Elvis- og Roy Orbison-repertoiret igen sammen med vores eget. Vi har allerede spillet koncerten igennem et par gange med stor succes, så det bliver skønt at komme på scenen igen med ‘One Night of Sin’, udtaler Big Fat Snake i en pressemeddelse.

Udover Big Fat Snake byder koncerten også på Gasolin’-kopibandet Peter & De Andre Kopier.

Det er Holbæk Håndbold Klub, der står bag koncerten.

Info:
Big Fat Snake: ‘One Night of Sin’
Dato: Lørdag d. 9. marts, 2013 kl. 21.00
Sted: Stadionhallen, Borgmestergårdsvej 20, Holbæk
Billetter á 220 kr. på www.place2book.com