22. november 2024

Søndag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at en mand holdt med sin bil mod færdselsretningen på Trønninge Allé i Regstrup.

Da politiet kom frem til bil, var manden faldet i søvn hen over rattet. Bilens motor og vinduesviskere kørte.

Manden blev vækket og viste sig at være en spirituspåvirket, 46-årig mand fra Kettinge. Han blev derfor kortvarigt anholdt, så der kunne udtages en blodprøve, som nu undersøges nærmere for alkohol.