Medarbejder anmeldt for sexkrænkelser af børn

En medarbejder i børnehuset Eventyrlunden i Holbæk er mistænkt for seksuellekrænkelser mod børn. Foto: Rolf Larsen.

En medarbejder i børnehuset Eventyrlunden mistænkes for seksuelle krænkelser af børn i institutionen.

Den pågældende medarbejder er blevet meldt til politiet og mens Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker anmeldelsen er medarbejderen blevet fritaget for tjeneste.

Forældre orienteret på møde
For at forebygge unødig bekymring og rygtedannelse blev børnehusets forældre orienteriet på en møde torsdag aften. De blev orienteret af Christian Simonsen, der er chef for dagtilbud og læring i Holbæk Kommune. Desuden gav en repræsentant for Midt- og Vestsjællands Politi en politimæssig orientering.

Holbæk Kommune har efter mødet etableret en hotline til kommunens psykologer, som forældrene kan kontakte, hvis de har yderligere spørgsmål i forhold til bekymringer vedrørende deres egne børn.

Ulykkelig sag
– Denne form for mistanker om seksuelle krænkelser er altid meget ulykkelige for samtlige involverede: forældre, børn og medarbejdere, siger Christian Simonsen.

– Børnehuset Eventyrlunden har et godt omdømme i Holbæk og anses for at være en særdeles velfungerende børneinstitution. Politiet efterforsker sagen, og jeg kan derfor ikke oplyse mere på nuværende tidspunkt. Vi må afvente resultatet af efterforskningen.

Denne artikel er publiceret den 30. november 2012 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply