22. november 2024

En 87-årig mand fra Frederiksberg kan se frem til at høre nærmere fra politiet efter et færdselsuheld onsdag eftermiddag.

Manden kom kort før klokken 15 kørende ad Hagesholmsvej mod vest og ud over stoplinjen ud på Gislingevej, hvor en 48-årig mand fra Grevinge i sin varebil ikke kunne undgå at påkøre den 87-åriges bil.

Han ramte højre sidedør, således at den 87-årige mistede herredømmet over sin bil og påkørte et vejskilt. Begge parter var ædru og uskadte efter uheldet, der forårsagede skader på de implicerede køretøjer.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Polit kan den 87-årige forvente at høre nærmere fra politiet på grund af sin overtrædelse af færdselsloven.