En politimand på vej til arbejde afslørede i aftes en spritbilist.
Politimanden kørte bag en varebil på Hovedgaden i Regstrup, der kørte meget usikkert og flere gange var ovre i den modsatte kørebane.
Politimanden fik i samarbejde med en tilkaldt patrulje anholdt føreren af varebilen – en 34-årig mand fra Regstrup – for spirituskørsel.
Den 34-årige måtte aflevere en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for alkohol.
Der skete ikke nogen uheld eller påkørsler under den 34-åriges kørsel.