23. november 2024

Der er lukket og brunt papir i vinduerne hos Slagter Adolfsen på Nygade i Holbæk. Foto: Rolf Larsen.

Der er lukket og brunt papir i vinduerne hos Slagter Adolfsen på Nygade i Holbæk. Foto: Rolf Larsen.

Vinduerne til hos Slagter Adolfsen på Nygade i Holbæk er blevet blændet med brunt papir.
Et skilt på indgangsdøren gør opmærksom på, at der er lukket pga. skadedyr. Foto: Rolf Larsen.

I vinduet i butikken hænger en seddel med besked om, at butikken er “midlertidigt lukket på grund af skadedyr i ejendommen”.

Det er formentlig en rotte, som har været på spil i ejendommen.

Efter fundet er et større arbejde med at bekæmpe og gøre rent gået igang bag butikkens tildækkede ruder.

Ifølge Fødevarestyrelsen er det fornuftigt – og almindeligt – at lukke forretningen helt, hvis der er konstateret rotter. Herefter skal myndighederne underrettes og et autoriseret bekæmpelsesfirma skal ind og bekæmpe skadedyret. Derefter skal butikken gøres ren og her vil det også været praksis at kassere varer, som kan have været i kontakt med skadedyret.

Faktaboks:
Hvis der er skadedyr i din virksomhed, skal de bekæmpes
• Kontakt straks kommunen samt bekæmpelses­ firmaet, hvis der er tale om rotter.
• Kontakt straks bekæmpelsesfirmaet, hvis der er tale om mus.
• Forsøg at få overblik over, hvor stort problemet er.
• Du bør lukke de lokaler eller afdelinger, hvor der er skadedyr.
• Overvej om virksomheden bør lukkes. Kontakt eventuelt fødevareregionen, hvis du er i tvivl om noget.
• Lav en fejlrapport med plan for bekæmpelsen.
Kilde: Fødevarestyrelsen