3. november 2024

Holbæk Kommune har købte rockergruppen Bandidos' klubhus i Holbæk. Foto: Rolf Larsen.

Politiet ransagede i dag Bandidos klubhus i Vestergade i Holbæk. Det er kun få dage siden, at politiet sidst ransagede stedet. Foto: Rolf Larsen.
Politiets Task Force Øst ransagede i dag Bandidos’ rockerborg på Vestergade i Holbæk.

Ifølge politiinspektør Kim Kliver fra Task Force Øst var ransagningen en del af en større aktion i en sag om organiseret salg af amfetamin, primært i det sydsjællandske område.

Om dagens aktion oplyser politiinspektøren:

– Anholdelserne er sket efter intens efterforskning og i samarbejde med de sjællandske politikredse som led i politiets særlige indsats på rocker- og bandeområdet.

– Der er anholdt fem personer. De sigtes for salg af op til 6 kg amfetamin. To af de anholdte har tilknytning til Bandidos, oplyser Kim Kliver.

Under dagens aktioneer der fundet et skarpladt våben og ca. 1,5 kg amfetamin, ligesom en person er anholdt i besiddelse af en ulovlig kniv.

Udover politfolk fra Task Force Øst, deltog politifolk fra politikredsene på Sjælland samt medarbejdere fra Skat.

De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen ved retten i Nykøbing Falster.