En af DRs profiler er død. Mads Baastup blev 59 år.
Han var kendt fra DRs legendariske ungdomsprogram P4 i P1, hvor han leverede alt fra debatprogrammer til satire.
Fra TV er hans måske kendteste fingeraftryk vendingen ‘Det fan’me uhyggeligt du’, som Peter Schrøder gjorde til en landeplage. Og han skabte dokumentarprogrammer som f.eks. ‘Flødeskumsfronten’, ‘Store Danskere’ og ‘Århundredets Vidner’.
Mads Baastrup døde lørdag i sit hjem i Audebo på Tuse Næs efter at have kæmpet gennem længere tid med en kræftsvulst i hjernen. Det skriver Bt.dk.
Mads Baastrup efterlader sig sin kone Anne Røgilds og deres datter Clara.