22. november 2024

Hagested/Tuse Næs vandt 1-2 over Jyderup BK lørdag eftermiddag. Foto: Rolf Larsen.

Hagested/Tuse Næs vandt 1-2 over Jyderup BK lørdag eftermiddag. Foto: Rolf Larsen.

Lørdag eftermiddag tog Jyderup BK imod Hagested/Tuse Næs i serie 3.

Det er som regel underholdende at tage ud og se på fodbold i Jyderup og denne lørdag var ingen undtagelse. Gæsterne havde i store dele af kampen fuldstændig styr på hjemmeholdet, der dog også fik presset gæsterne undervejs.

Det var dog kampens dommer, som stod for de mere underholdende indslag i kampen; som når han ikke fik fløjtet når en spiller helt tydeligt var offside, da han smed Jyderups anfører ud af banen og når han ikke lagde mærke til helt episoder, der måske nok burde have udløst frispark. Helt underholdende blev det, da dommeren også gav sig til at skælde Jyderups afløser som anfører ud. Da anføreren henledte dommerens opmærksomhed på anførerbindet med ordene ‘jeg må altså godt sige noget’, slugte dommeren sit udfald og svarede ‘og jeg må også sige noget til det – og det er jeg ikke gide høre mere på dig’.

Kampen endte med en 1-2 sejr til Hagested/Tuse Næs.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.