Oplagstallet rasler ned for lokalt dagblad

Denne artikel er publiceret den 3. september 2012 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Oplagstallet for det et år game dagblad Nordvestnyt falder og nærmer sig oplagstallet for det hedegangne Venstrebladet alene. Arkiv foto: Rolf Larsen.


Oplagstallet hos dagbladet Nordvestnyt er faldet med 2.400 daglige aviser på et halvt år.

Det er i dag præcist et år siden, at Medieselskabet Nordvestsjælland A/S udsendte sin hybridavis Nordvestnyt efter at have slået de to dagblade Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad sammen.

Men det ser ikke ud til, at læserne har taget den nye avis, der dækker hele Nordvestsjælland, til sig.

De seneste tal fra Dansk Oplagskontrol, som kontrollere avisernes oplagstal, viser nemlig en stor tilbagegang.

I 2. halvår 2011 udkom Nordvestnyt i 15.166 eksemplarer dagligt. Men i 1. halvår 2012 var dette tal faldet til 12.759 eksemplarer. Det er et fald på 2.407 aviser.

I første halvår af 2010 udkom det daværende Holbæk Amts Venstreblad alene i 12.393 daglige eksemplarer.

En kommentar

Leave a Reply