12. december 2024

Torsdag eftermiddag kort efter klokken 17.30 fik politiet en henvendelse fra en bilist, som fortalte om en anden bilist, der kørte usikkert på Hovedgaden i Svinninge.

Bilisten havde flere gange været ovre i modsatte kørebane og var til fare for andre.

Politiet fik standset den usikre bilist på Nykøbingvej syd for Marke og det viste sig, at der var tale om en spirituspåvirket, 44-årig kvinde fra Mørkøv.

Hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Der blev udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for alkohol.

Politiet oplyser, at ingen menensker kom til skade, ligesom der heller ikke skete nogen påkørsler af andre bilister eller genstande.