16. april 2024

Nordvest FCs målmandstræner Mogens Krogh får nu også ansvaret for keeperne i det nordatlantiske.

Mogens Krogh skal nemlig fremover være målmandstræner for det færøske A-landshold, der har Lars Olsen som cheftræner.

Det færøske landshold skal spille på udebane mod Tyskland den 7. september, mens holdet den 12. oktober tager imod Sverige på hjemmebane og fire dage senere tager færingerne imod Irland på nationalstadionet i Thorshavn.

Ifølge det færøske fodboldforbunds hjemmeside, så gælder aftalen resten af året.