I dag er det sidste dag med Holbæk Middelalder Dage, et fire dage langt træf for middelalder-entusiaster -eller aktører, som de også kaldes – med marked åbent for publikum.
Men allerede inden det første træf er slut, har arrangørne drømme for fremtiden:
– Vi vil gerne gøre Holbæk Middelalder Dage til det træf, som man simpelthen bare må deltage i, hvis man er aktør, siger formanden for foreningen Holbæk Middelalder Dage Claus Lundquist til Holbaekonline.dk.
Hos Holbæk Middelalder Dage har man været meget opmærksom på, hvornår træffet skulle placeres. Sommeren er nemlig højsæson for middelalder-arrangementer i både ind- og udland.
– Vi er glad for, at vi allerede ved det første træf har så mange aktører. Og vi har fået henvendelser fra folk, som allerede nu forhører sig om vi laver et træf igen næste år.
Og det gør de nok, for det er planen, at Holbæk Middelalder Dage skal blive en årligt tilbagevendende begivenhed.
Claus Lundquist glæder sig over interessen og drømmer om, at træffet bliver så stort, at naturstadionet på Fælleden bliver for lille:
– Jeg kan da godt drømme om, at selve lejren f.eks. ligger inde bag voldende og markedet så ligger uden for voldende. Ligesom i middelalderen, når markedsfolkene kom og satte deres boder op.
Arrangørerne har lyttet til ønsker og kommentarer fra både deltagerne og publikum, og de vil blive taget med i overvejelserne om næste års træf.
– Når vi evaluerer dette års træf, så vil vi se på hvad vi kan gøre bedre og om der er noget vi skal lave om, slutter Claus Lundquist.
ikke imponeret. 25 forkølede telte med rallerværk. ingen musikgrupper. ingen dystløb. ingen dufte af middelalder. man kan give 50 kr pr næse for at gå ind og – ja, hvad? købe. hvad er jeres historie? “nordens største”, det er eddermanemig falsk varebetegnelse
Lad dem lige komme igang. Det var første gang i år og jeg er imponeret over, at det har kunnet lade sig gøre. Er spændt på at se hvordan det bliver næste år.