Den Olympiske Ild i Berlin 1936. Foto: Josef Jindřich Šechtl
Lad mig bryde sammen og tilstå: Jeg er så absolut ikke til sport. Allerede i gymnasiet holdt jeg mig væk fra alt hvad der lugtede af sport. Måtte beklage over for min gymnastiklærer: Jeg kan desværre ikke spille fodbold, jeg lider af høfeber.
Derfor er det heller ikke mig, som i aften kl. 22, sidder og ser åbningen af De Olympiske Lege i London. Det kan godt være at åbningen bliver mere imponerende end den sidste i Kina for fire år siden. Men sådan har man vist nok sagt gennem de sidste mange år. Den nye oplympiade er altid flottere og mere imponerende end den forrige. Og så er sandheden, efter min og mange andres mening, at den mest imponerende olympiade foregik i den tyske rigshovedstad Berlin i 1936.
Men Nazi-oplympiade: Nej. Ved åbningen af Olympiaden sagde Adolf Hitler følgende: “Jeg forkynder De Olympiske Lege i Berlin er åbnet for at fejre den 11. olympiade i nyere tid” – det kan man vist ikke kalde for en særlig politisk udtalelse.
Det er rigtigt der var en masse heilen, men ikke kun blandt publikum, f.eks. kunne man se det franske hold marchere ind på Olympiastadion mens de viste “Den tyske hilsen”.
Grunden til, at olympiaden i 1936 har opnået en slags kultstatus og altid nævnes i tide og utide, skyldes den fremragende filminstruktør Leni Riefenstahls to film om denne olympiade. Det er – uanset det tjente en dårlig sag – filmteknik der revolutionerede filmen. Hollywood var på det tidspunkt årtier bagud.
I 1936 havde Danmark iøvrigt 112 sportsudøvere og officals med til Berlin, og det var det år, at Inge Sørensen i en alder af 12 år vandt bronze i 200 meter brystsvømning og Ragnhild Hveger vandt sølv i 400 meter fri.
Hvis du klikker her, så kan du se åbningen af olympiaden i Berlin i 1936. Filmen er af Youtube.com klassificeret som “muligt stødende”.
Klummen er udtryk for forfatterens holdning, og er ikke nødvendigvis Holbaekonline.dk’s holdning. Har du lyst til at skrive en klumme? – så skriv til info@holbaekonline.dk
