Den 3-årige dreng fra Mørkøv, der onsdag blev indlagt efter en drukneulykke i Furesøen er død.
Drengen blev fundet onsdag livløs i vandet men tililende livreddere fra det nærliggende Furesøbad fik genoplivet drengen, der efterfølgende blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter med politieskorte.
Drengen var, ifølge Nordsjællands Politi, i stand til at trække vejret selv da han blev indlagt.
Lægerne valgte at lægge drengen i kunstigt koma. De betegnede hans tilstand som stabil – men kritisk.
Men klokken 23 fredag aften meldte Rigshospitalets Traumecenter, at drengen var afgået ved døden. Det oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi Bruno Witting-Hansen til DR København.
Læs også:
3-årig fra Mørkøv indlagt efter drukneulykke
3-årig ligger i respirator efter drukneulykke
Vis stort kort