Som vi allerede skrev natten til tirsdag, var det en nabo, som opdagede olieforureningen i Knabstrup.
Forureningen blev opdaget da naboen Lars Holms datter ville sætte en frø ud i åen, der ligger i familiens baghave. Hun gik derfor derned sammen med sin mormor. Nede ved åen så de, at der var noget helt galt.
– Da de kommer tilbage siger de, at åen er helt grøn og der lugter af diesel, fortalte Lars Holm til TV-Avisen tirsdag aften.
Lars Holm alarmerede 112, som man skal i den slags situationer og så gik arbejdet med at lokalisere og stoppe dieseludslippet i gang.