4. oktober 2024

Fazil Keskin har tidligere spillet på Nordvest FC. Han er nu rykket til Svebølle fra serie 4 klubben Holbæk United. Foto: Rolf Larsen.

Fazil Keskin, der her puster ud efter 0-3 nederlaget til Vanløse i foråret, forlader nu Nordvest FC. Foto: Rolf Larsen.

En af de helt store profiler på Nordvest FC, Fazil Keskin forlader nu klubben, for at prøve lykken et andet sted.

– Fazil synes ikke, han får det ud af det, som han selv forventer efter den langvarige skade i Viborgkampen i efteråret 2011, så derfor synes Fazil, det er nu, han skal prøve sig af i en anden dansk klub – formentlig en 2. divisionsklub, fortæller elitechef Carsten Damsgaard på Nordvest FCs hjemmside.

Fazil Keskin har været på ferie ferie og prøvetræning i Tyrkiet, men det bliver ikke et tyrkisk hold, der får glæde af Keskin.

Carsten Damgaard fortæller, at Fazil selv har været rigtig glad for Nordvest FC og har spillet i klubben – Holbæk B&I – siden 5-års alderen.

Elitechefen ønsker Fazil Keskil held og lykke fremover og lover, at han er velkommen tilbage på holdet, hvis han ønsker at gøre comeback på et senere tidspunkt.