10. december 2024

Fremover behøver man slet ikke møde op til byrådsmøderne, for at følge med i debatter og beslutninger. Byrådsmøderne skal nemlig transmiteres på internettet.

Byrådet har besluttet at købe en løsning fra firmaet Kommune TV, der i forvejen har leveret web-tv løsninger til flere andre kommuner, bl.a. Kalundborg og Odsherred.

Udover et engangsbeløb til hardware og installation på 95.500 kr. ekskl. moms, koster det kommunen 97.032 kroner om året at sende fra byrådsmøderne. Beløbet dækker drift, afvikling, hosting, internetforbindelse.

Ifølge Kommune TV vil løsningen til Holbæk kommune vil være klar primo september.