23. november 2024

Dagtilbudende i kommunen tilpasses de nye skoledistrikter. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Dagtilbudende i kommunen tilpasses de nye skoledistrikter. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Fra nytår får kommunens dagtilbud og skoler identiske distrikter.

Forældre til børn i dagtilbud kan stadigvæk se frem til, at børnene – når de bliver gamle nok – kommer til at gå i skole sammen med vennerne fra børnehaven. Det har Byrådet i Holbæk Kommune vedtaget.

– Når dagtilbudsdistrikterne følger de nye skoledistriktsgrænser, er det med til at give børnene en tryg overgang fra dagtilbud til folkeskole. Derfor var det oplagt at gennemføre forslaget, siger Agnete Dreier, som er formand for Udvalget for Børn.

Dagtilbudsområdet er allerede i dag organiseret, så der i de hidtidige skoledistrikter er én institution, én bestyrelse, én distriktsleder og ét budget. Når skolerne nu lægges sammen i de otte nye distrikter, er det logisk at lade dagtilbudsstrukturen følge efter. Det sker pr. 1. januar 2013.

Lokal ledelse
I hvert af de otte nye dagtilbudsdistrikter vil samtlige børnehuse og dagplejere indgå i én samlet distriktsinstitution. Agnete Dreier understreger, at princippet om lokal administration dermed bliver fastholdt:

– Ledelsesopgaverne i de enkelte distrikter bliver organiseret med én leder af hele distriktet og en pædagogisk leder i hvert af de enkelte børnehuse. Det vil sikre lokal nærledelse i forhold til pædagogik og personale, fastslår Agnete Dreier og tilføjer: 

– Vi fastholder traditionen med et tæt samarbejde mellem skole og dagtilbud. Vi ved, at borgerne er glade for den model, som har vist sig at være til gavn for børn, personale, pædagogik og trivsel.

Lokale pladstilbud
Kommunen fastholder derfor princippet om, at børn vil få tilbudt plads, der hvor de bor. Alle børn, der er fyldt 26 uger, garanteres en plads i et alderssvarende dagtilbud. Garantien omfatter dog ikke bestemte børnehuse eller bestemte dagtilbud.

Som udgangspunkt tilbydes børnene plads i lokalområdet – det vil sige tæt ved hjemmet. Der kan dog i enkelte tilfælde blive behov for at anvise plads udenfor lokalområdet, hvis alle pladser er besat. Garantien omfatter dog ikke bestemte børnehuse eller bestemte dagtilbud.

Som udgangspunkt tilbydes børnene plads i lokalområdet – det vil sige tæt ved hjemmet. Der kan dog i enkelte tilfælde blive behov for at anvise plads udenfor lokalområdet, hvis alle pladser er besat.