23. november 2024

Fredag middag fik politiet flere anmeldelser om en blå Ford Escort, som kørte hasarderet på Ringstedvej i Roskilde.

En af politiets motorcykelpatruljer fandt bilen og dens fører på Gammelgårdsvej i Roskilde.

Føreren – en 21-årig mand fra Holbæk – virkede påvirket af både narkotika og spiritus. Det viste sig, at han var frakendt førerretten – og så kørte han i en stjålet bil.