22. november 2024

Den 26-årige Steffen Nielsen blev i dag idømt 1 år og ni måneders fængsel ved retten i Holbæk. , hvor hans søn er tiltalt for vold mod tre mænd.. Arkiv foto: Rolf Larsen

Politiet flytter i slutningen af året fra den utidssvarende bygning, der både rummer Rådhus, Domstol og Politistation. Arkiv foto: Rolf Larsen
Midt- og Vestsjællands Politi har indgået lejeaftale om en ny politistation i Holbæk. Den ny station skal erstatte de gamle og utidssvarende bygninger, som gennem mange år har huset politi i Holbæk.

Samtidig betyder flytningen, at lokalpolitiet i Holbæk for første gang bliver samlet under ét tag. Bygningen vil give lokalpolitiet i Holbæk moderne rammer og med en samling af alle funktioner på én lokalitet, er der virkelig tale om et kvalitetsløft i forhold til den nuværende placering.

Den nye politistation er beliggende på adressen Ved Faurgården 5D, Holbæk. Selv om stationen ikke ligger i selve bymidten, er den meget centralt placeret med kun ca. 500 meter fra Ringvejen, 1½ – 2 km fra motorvejen og få minutter til Holbæk Centrum.

Selvom den nye politistations placering måske er en anelse mindre central end den nuværendes, så er parkeringsmulighederne for borgere med ærinde på stationen bedre, og vigtigst er det, at lokalpolitiet i Holbæk nu samles på én, tidssvarende lokalitet, hvorfra politiets medarbejdere vil kunne give borgerne i lokalområdet en endnu bedre politimæssig betjening.

Før politiet kan flytte ind skal bygningen indrettes til politistation, hvilket kræver nogle ombygninger. Politiet forventer at kunne tage den nye politistation i brug mod slutningen af året