23. november 2024

Busrute 228 kan også fremover køre mellem Holbæk og Kirke Hyllinge. Foto. Rolf Larsen.

Busrute 228 kan også fremover køre mellem Holbæk og Kirke Hyllinge. Foto. Rolf Larsen.

Region Sjælland har droppet en spareplan, der bl.a. ville sætte 50.000 passagerer af bussen mellem Holbæk og Kirke Hyllinge.

På sit møde torsdag eftermiddag besluttede Miljø, energi og udviklingsudvalget i Region Sjælland at anbefale regionsrådet vedtage en plan, som bibeholder den eksisterende trafik, og at mindre ændringer på bl.a. 440R fra Slagelse til Holbæk skal vurderes ud fra en samlet vurdering af det regionale kollektive trafiksystem.

Udvalgets beslutning betyder også, at busrute 228, som forbinder Holbæk og Kirke Hyllinge fortsat skal køre.

Holbæk Kommune protesterede over udsigten til, at netop rute 228 skulle nedlægges og sendte et brev til udvalget.

Læs også: *Regionen vil nedlægge busrute 228